Absolut dB-skala

deciBel

kan sammenlignes med

180 Kanonskud, trommehinden brister
160 Kraftig ammunition og kraftig fyrværkeri
134 Dire Straits koncert/Gentofte Stadion
120 Ørets smertegrænse, moderne biografer
110 Hovedtelefon ved høj styrke
94 1 Pascal (int. enhed for lufttryk)
85 Støjgrænse på arbejdspladser
60 Almindelig samtale
35 En stille stue i byområde
10 Svag raslen af blade
0 Høretærskel for et sundt øre = 0,00002 Pa

Den absolutte dB-skala

Mange fabrikanter opgiver akustiske støjdata, hvis deres produkt indeholder en motor – og du har måske hørt eller læst, at et apparat støjer f.eks. 62 dB – ellers prøv at kigge i brugsanvisningen til din opvaskemaskine eller emhætte.
Meningen er så, at forbrugerne kan sammenligne støjdata, og ud fra det vælge den mest støjsvage. Fint nok.

Men hvor meget er egentlig 62 dB? Ja, det skal vi kigge lidt nærmere på her.

0 dB er, som det ses i tabellen, defineret som det svageste et sundt øre kan høre – og det stillede man sig tilfreds med i mange år.

Men da ørernes følsomhed ikke er helt ens på os mennesker, vil man i dag mere præsist sige, at 0 dB er lig med 0,00002 Pascal – Pascal er et internationalt anerkendt udtryk for lufttryk.

Korrekt ser det således ud: 2 x 10-4 microbar (µbar); 2 x 10-5 Newton/m2 (N/m2); 2 x 10-5 Pascal (Pa); 20 micropascal (µPa). 20 micropascal = 0,00002 Pascal.

Jamen, det ligner jo noget fra den meteorologiske verden. Og det er det såmænd også. Hvem har ikke set og hørt, nu pensionerede, meteorolog Henrik Voldborg tale om hektoPascal, når han talte om lufttrykket og isobarrerne omkring os.

Da øret netop hører svingninger i luften, som er frembragt af trykændringer, ja, så har vi her en rigtig god grund til også at udtrykke lydtryk i Pascal.
Og hermed har vi så et pålideligt udtryk for lydstyrke – eller har vi?

Nej, ikke helt. For egentlig skal man også forholde sig til afstanden, det atmosfæriske lufttryk, temperaturen og luftfugtigheden og hvad ved jeg – men for overskuelighedens skyld lader vi alt andet være lige. Vi går dog altid ud fra at måleaftsanden er 1 meter, hvis ikke andet er opgivet.

Hvis vi ønsker at måle lydtrykket, findes der lydtryksmålere, der kan klare problemerne. Brüel og Kjær’s er nok de mest kendte (og blandt de dyreste), men der findes også andre og rimelige lydtryksmålere til 4-5000,- kr.
Normalt er målingerne udført med et indkoblet A-vejnings filter, som fjerner de dybere toner i støjen. Det giver nogle pænere data, men målingerne kan dog stadig bruges til sammenligning, da dette vejningsfilter er klart defineret.

Her kan man se, hvordan A-vejningskurven ser ud (grøn). Der bliver næsten ikke målt på de lave frekvenser. Kurven ligner meget det omvendte af ørets følsomhedskurve ved lav styrke, som man altså herved kompenserer for. Og så ikke et ord om, at kurven ikke passer ved kraftige styrker. (se nedenfor)

Ørets følsomhedskurve (Fletcher-Munson kurven – også kaldet Equal Loudness Curves) hvor man kan se, at øret er mest følsom ved ca. 3500 Hz og mindst følsom ved de lave frekvenser. Men kurven flader ud ved stigende styrke, og det er her unøjagtighederne opstår mellem A-vejningsfiltret og øret følsomhed.

Herfra skal vi videre med afsnittet om støj og øret.

 

Lydpotten v/ Hans Grand
Bakkelyparken 42
8680 Ry
info@1hg.dk

www.hansgrand.dk
Du er her: HomeOm støjAbsolut dB-skala