Sunde regler – samlet

Sunde regler om mikrofonvalg

  • Vælg en dynamisk mikrofon. Den kan klare store temperaturvariationer og høj fugtighed
  • Vælg en mikrofon der IKKE betoner diskantområdet
  • Vælg en mikrofon med kuglekarakteristik frem for én der er retningsbestemt
  • Vælg kvalitet – det kan hurtigt blive mikrofonen, der er det svageste led

Husk: Der er meget forskel på hvor meget en mikrofon betoner diskantområdet, og der er meget forskel på, hvordan mikrofoner lyder.

Sunde regler om optagelse

  • Indspil så højt som det er forsvarligt.
    For at ungå forvrængning er det normalt meget fornuftigt at middelniveauet
    ligger omkring – 12dB på indikatoren (overstyringsmargin bliver derved på 12 dB).
    Så er der også plads til at spidsniveauet bliver optaget uden forvrængning
  • Indspil ALTID i lineært format
  • Lav ALTID grundoptagelsen på det bedste udstyr i den bedste kvalitet – indlysende, men alligevel

Sunde regler om bit-reducering

  • Vælg højeste mulige kbps-værdi. (kbps = kilo bit pr. sekund)
  • Skal du bruge høj komprimering, så overvej frekvensbeskæring især i bassen inden. Det hjælper en del på lydkvaliteten

Husk: Jo lavere kbps-værdi, jo dårligere lyd. Men vælg derfor ikke bare den højeste – tag hensyn til hvor og hvordan den komprimerede fil skal bruges

Digitale optagemedier: God – dårligere – dårligst

  • Computerens harddisk (eller en rigtig harddisk-recorder) med så høj bitrate og samplingfrekvens som mulig
  • Memory-card recorder i lineær stilling med så høj bitrate og samplingfrekvens som mulig
  • DAT-tape med så høj bitrate og samplingfrekvens som mulig
  • CD-recorder
  • Memory-card recorder i MP2-stilling (mindst 128 kbps/44.100 Hz til tale i mono)
  • MiniDisc (stærkt komprimeret, og hvis der overhovedet er en mikrofon-indgang, er den ofte meget dårlig)

 

Lydpotten v/ Hans Grand
Bakkelyparken 42
8680 Ry
info@1hg.dk

www.hansgrand.dk
Du er her: HomeOm lydSunde regler – samlet