Streaming

Download

Når man downloader en lydfil, anmoder man den server filen ligger på, om at sende den afgrænsede fil til ens computer. Enten imens, eller når hele filen er modtaget, kan man så høre den pågældende fil. Desuden ligger filen bagefter som en kopi på din harddisk, således at man, uden at koble sig på internettet, kan høre den igen og igen.

Når man downloader en fil er netværkstrafikken høj. Lyd-filer, såvel som alle andre former for filer, bliver overført fra serveren til modtagerne i små pakker. Hvis der mangler en pakke, f.eks. på grund af begrænsninger i forbindelsen, anmoder modtagerens computer om en ny version af den manglende pakke. På denne måde kan nettet klare mange computere på samme tid. Hvis der er rigtig mange, bliver nettet bare lidt langsommere, men modtageren får altid hele filen.

Streaming

Med streaming er det en helt anden sag. Streaming er lidt det samme som at modtage en radioudsendelse – der bliver ved med at komme lyd indtil man slukker.

Streaming er altid et bit-reduceret lydsignal, som normalt bruges af radiostationer, der dagen igennem ønsker at sende deres udsendelser via nettet.

Og helt væsentligt forskelligt fra at downloade: Der bliver IKKE lagt en kopi på din harddisk.

Ved streaming er netværkstrafikken langsom, og der bliver ikke efterspurgt på en manglende pakke. Distributionen er langsom, fordi mange skal have den samme pakke på samme tid. Ved streaming kan man af denne grund opleve forsinkelser på mange sekunder. Hvis man f.eks. lytter til Danmarks Radio via nettet, kan man opleve op til et lille minuts forsinkelse, hvis man sammenligner via en radiomodtager.

Download evt. denne mere specifikke artikel om emnet Fra analog lyd til webcast – pdf, som også anviser hvilket udstyr, der er brugt i dette konkrete tilfælde.

Hensyn til modtageren

Afsenderen af streamede udsendelser tager hensyn til hastigheden på modtagerens internetforbindelse. Og man skal som forbruger vælge en forbindelse, der passer til hastigheden på ens internetforbindelse. Hos f.eks. Danmarks Radio har man tre muligheder, nemlig 32, 64 og 128 kbps (i 2003). Den sidstnævnte giver den bedste lydkvalitet, men kræver altså også den hurtigste forbindelse.

Hvis pakken undtagelsesvis ikke når modtageren, går den tabt for evigt. Sker dette, kan man opleve det som et kortvarigt hul i lyden.

Er der mange huller i lyden, er det oftest fordi man har anmodet om en hurtigere hastighed på pakkerne, end man faktisk kan modtage. Vælg derfor en langsommere kbps-rate.
Se evt. afsnittet om bit-reducering.

Nu vil mange læsere sikkert tænke: Kan man ikke bare tænde for sin radio i stedet? Jo, da.

 

Lydpotten v/ Hans Grand
Bakkelyparken 42
8680 Ry
info@1hg.dk

www.hansgrand.dk
Du er her: HomeOm lydStreaming