Fra A til D

Lidt analog historie – set via Danmarks Radio

Der er mere end 70 års tradition for, at Danmarks Radio som producent af programmer har haft udstyr til at lave optagelser uden for radiostudiernes stille verden.

Noget af det første, der blev brugt, var en batteridrevet pladeskærer monteret i en varevogn. Lyden blev skåret direkte ned i en lakplade. Systemet gav ingen mulighed for redigering og optagelsen kunne ikke være længere end nogle få minutter.

Det er danskeren Valdemar Poulsen, der med flere af sine opfindelser omkring år 1900, danner baggrund for opfindelsen af båndoptageren. I 1935 har tyskerne (AEG) den første båndoptager klar, og allerede i 1939 anskaffer Statsradiofonien sig de to første stationære AEG Magnetophon MK4. De blev dog forbedret i 1942 med ny optage- og sletteteknik, som meget svarer til det vi kender i dag.

Siden er flere forskellige studiebåndoptager blevet brugt i DR. Bl.a. danske Lyrec har leveret flere modeller gennem tiderne – senest en bordmodel til gennemlytning af bånd.

studera80.jpg

Denne Studer A 80 fra Schweiz var frem til 2002 studiemaskinen overalt i Danmarks Radio.
Maskinen er fra begyndelsen af 70’erne.
Et standard studie var dengang forsynet med mindst 4 af slagsen med fjernbetjening fra mikserpulten.
I dag klares samme arbejde af en computer og redigeringsprogrammet Dalet.
nagra3.jpg

Den schweiziske Nagra-båndoptager blev i løbet af 50’erne og 60’erne taget i brug som reportagebåndoptager – senest IS- og E-modellerne. Først nu i disse år (2002) er de sidste ved at blive skiftet ud med digital teknik.
Se listen over Nagra’s versioner gennem tiden.

 

Lidt digital historie – set via os alle

Den første digitale lydafspiller til kommercielt brug så dagens lys i begyndelsen af 80-erne. Philips havde, sammen med Sony, skabt et helt nyt lagringssystem – CompactDisc-systemet. En 12 cm plastskive, der kunne indeholde 75 minutter lyd i stereo, var så interessant, at den dengang så agtværdige TV-avis brugte kostbare minutter på nyheden. Og det var næsten en begivenhed i sig selv.

En ny form for grammofonplade var født – og langsomt blev vinylplader skiftet ud med CD-skiver. I 1985 kostede en CD-afspiller mellem 7 og 10.000 kr. Den første CD-recorder kom kort tid efter, men var uopnåelig for almindelige mennesker – pris mere end 50.000,- kr.

Siden er det gået stærkt for andre fabrikanter med at udvikle nye digitale systemer til kommercielt brug, for netop at deres system skulle vinde indpas hos forbrugeren.

Og meget blev også opfundet – og meget er forsvundet igen. Men nogle systemer er blevet hængende og bedst kendt er vel DAT-systemet og MiniDisc-systemet (også Philips) – og så selvfølgelig CD-skiverne.

Til professionelt brug har det knebet med en fornuftig udvikling på lige fod med det kommercielle marked, men i midten af 80-erne begyndte det at spøge med store og meget dyre digitale multispors recordere – lagringsmediet var dog stadig bånd. Først da computerindustrien begyndte at interessere sig for denne gren i slutningen af 80-erne, begyndte der langsomt at ske noget. I begyndelsen af ’90-erne lancerer Studer i Schweiz deres første digitale optage- og redigeringssystem i samarbejde med Apple – pris 70.000,- kr. for 2 spor inclusiv en Mac Classic med 9,5 tommer sort/hvid skærm.

– Ak, ja, meget er jo som bekendt sket siden da. I dag kan man erhverve sig et rimeligt 24 spors redigeringssystem til sin computer for mindre end 6000,- kr. incl. et lydkort med både analoge og digitale ind- og udgange.

Omkring 1996 ser man den første ægte digitale transportable recorder (altså ikke noget med bånd, som f.eks. i DAT-maskinerne), som kunne være en værdig afløser til den kendte Nagra-båndoptager, men der skulle gå endnu nogle år før produktet var bæredygtigt. Prisen var også uden for normal rækkevidde for de fleste – ca. 75.000,- kr.

Fælles for alle transportable digitale recordere er, at de lagrer lyden på et memory kort – en lille flad tingest med en dynamisk hukommelse. Og disse memory kort var også frygtelig dyre i starten, men da fotoindustrien tog fat på det digitale kamera til still-billeder, begyndte der at ske noget med prisen. Omsætningen af kortene stiger nu næsten lodret og får prisen til at falde til en tiende-del i løbet af nogle få år.

Sammen med den faldende pris på memory kort og den videre udvikling af recorderen, er vejen nu banet for et rimeligt salg af rigtige digitale transportable recordere og i dag (2002) kan man købe en halvprofessionel transportabel memory kort recorder for cirka 10.000,- kr.

Den transportable digitale recorder

handheld.jpg

Maycom HandHeld II – en professionel transportabel digital recorder med USB-tilslutning. Her vist i tilhørende docking station med lader og XLR-bøsninger.
Bliver i dag brugt overalt i DR, som den daglige slider for reporterne.
Interessant er det, at nogen reportere mener, dens liden størrelse ikke indgyder samme respekt og ej heller åbner så mange døre, som når man tidligere mødte op med en Nagra!

 

Den digitale båndoptager – den digitale lydoptager – den digitale recorder – ja, hvad skal man kalde den? Der er jo ingen bånd på maskinen længere, ingen motor, ingen gummiremme, intet tonehoved, ingen …

– kort sagt: det er ikke en lydoptager i gammeldags forstand.

Men hvad er det så?

Det nærmeste man kan sige er, at det en lille PC, der er udformet som en båndoptager. Jo, der er skam drejeknapper, trykknapper o.s.v at muntre sig med, men der er også taster til at betjene en menu, der kan aflæses i displayet. I menu’en har man så mulighed for at indstille sin recorder præcis til det formål, man skal bruge den til. Men derefter, ja, så er det bare at justere indspillestyrken og trykke på recordknappen.

En af de mere spøjse features er, at recorderen også indspiller de 20 sekunder der ligger FØR du trykker på record-knappen. Meningen er, at man så får hele starten med, når formanden indleder sin beretning – eller andre situationer, hvor det kan være svært at vide præcis, hvornår man skal trykke på recordknappen.

 

Lydpotten v/ Hans Grand
Bakkelyparken 42
8680 Ry
info@1hg.dk

www.hansgrand.dk
Du er her: HomeOm lydFra A til D