Bit-reducering

Sunde regler om bit-reducering

  • Vælg højeste mulige kbps-værdi. (kbps = kilo bit pr. sekund)
  • Skal du bruge høj komprimering, så overvej frekvensbeskæring inden. Det hjælper en del på lydkvaliteten

Husk: Jo lavere kbps-værdi, jo dårligere lyd. Men vælg derfor ikke bare den højeste – tag hensyn til hvor og hvordan den komprimerede fil skal bruges

Bit-reducering

I den digitale verden er behovet for reducering af fil-størrelser øget. Flere informationer på mindre plads. Det er måske især udbredelsen af Internettet, der har sat rigtig skub i dén udvikling.

Fordi Internettet hovedsagelig føres via telefonnettet, er det meget langsomt set i forhold til en computer, og for ikke at skulle sidde hele dagen og vente på at få downloaded en fil via Nettet har softwarefabrikanterne udviklet adskillige bit-reducerings-programmer.
Meget populært sagt bliver alt, der overhovedet kan undværes i filen, skåret bort, så den simpelthen fylder mindre.

Også til lyd og billede, hvor filerne er endnu større, er der udviklet bitreduceringsprogrammer. Ved bitreducering af lyd er der ligeledes tale om en beskæring i materialet – dog efter andre kriterier end ved tekst. I beskæringen tages der bl.a. hensyn til, hvordan hjernen opfatter kompleks lyd, hurtige niveau-ændringer m.m. – som jo netop findes i musik og tale.

Til lyd er det mest kendte bitreduceringsformat MPEG layer 3 – populært kaldet MP3. Fælles for alle bitreduceringssystemer til lyd er, at jo mere man ønsker filen reduceret, jo større forringelse sker der af lyden.

I midten af 90-erne gennemførte Danmarks Radio en del lytteforsøg med bit-reduceret materiale, hvor de afgjorde hvilke reduceringgrader, de vil benytte, når de sender digital radio (DAB).

Resultatet blev 4:1 før senderen og 6:1 efter senderen.

Via Internettet kan man godt benytte sig af 24:1 reducering til tale og musik, hvis kravet ikke er for stort. Og det er såmænd ikke ualmindeligt at se reducering helt ned til 40:1.

Reducering

Mono/stereo

Vælg

48:1 Mono 16 kbps
48:1 Stereo 32 kbps
12:1 Mono 64 kbps
12:1 Stereo 128 kbps
6:1 Mono 128 kbps
6:1 Stereo 256 kbps
4:1 Mono 192 kbps
4:1 Stereo 384 kbps
1:1 Mono 705 kbps
1:1 Stereo 1411 kbps


Fastholder vi disse værdier, er vi nu nødt til at fremdrage en regnemasine, for at afgøre hvilken kbps-værdi vi skal vælge. Kbps betyder kilo bit pr. sekund = tusinde et-taller og/eller nuller pr. sekund.

Først er vi nødt til at vide, at lineær lyd optaget i 44.100 Hz/16 bit fylder (44100 gange 16) 705.600 bit pr. sekund i mono. Når vi ved det, er det en smal sag at regne sig til resten.

Valg af encoder

Det er ikke ligegyldigt hvilken encoder man bruger til at reducere med. Der kan faktisk være ret store forskelle i lydkvaliteten. De største forskelle ligger ved de store reduceringer – under 64 kbps.

På nettet findes der et utal af gratis MP3-encodere til PC og nogle til Mac – men pas på, de er altså ikke lige gode allesammen.

Tag hensyn til modtageren

Det er lydmæssigt fristende at komprimere mindst muligt, men man er også nødt til at tage hensyn til download-tiden. Hvis modtageren kun har en modem-forbindelse, kan man ikke regne med en hastighed på mere end 20 kbps. Det vil sige, at det tager ca. 34 minutter at downloade en sang på 3 minutter i stereo (256 kbps).

Hvis sangen kun skal afspilles via et par computerhøjttalere, kan man godt komprimere helt ned til 64 kbps stereo – eller 32 kbps mono.

Men taler vi om, at musik skal afspilles via et par gode stuehøjttalere, ja, så skal man op på mindst 256 kbps i stereo.

 

Lydpotten v/ Hans Grand
Bakkelyparken 42
8680 Ry
info@1hg.dk

www.hansgrand.dk
Du er her: HomeOm lydBit-reducering