Delefilter

Delefiltret har til formål at dele lyden op, så den passer til de enkelte højttalere. Altså bassen til bas-enheden og diskanten til diskantenheden.

Delefiltret er en passiv enhed – d.v.s. at det ikke tilføres energi fra en strømforsyning. Det virker i kraft af sig selv (og den strøm der flyder fra forstærkeren), og består af nogle få komponenter placeret på en lille printplade inde i kabinettet.

filter.gif

Et simpelt 6 dB/oktav-filter.
 

tannoy.gif

Et delefilter med luftspoler. I det her tilfælde
placeret på magneten af en Tannoy 12″.

Simpel fysik får filteret til at virke, da en kondensator yder stigende modstand overfor faldende frekvens og spolen yder stigende modstand overfor stigende frekvens. Med andre ord: Ingen bas til diskantenheden og ingen diskant til basenheden. Simpelt?

Tjah, men det giver ikke nødvendigvis god lyd.

Det ser og lyder måske enkelt at konstruere et delefilter, men det er det ikke.

Alt andet lige, så handler det for filterets vedkommende om fasefejl i overgangen mellem enhederne (som både opstår ved den fysiske placering i kabinettet og i delefilteret). Det handler også om kompromisset mellem større stejlhed i filtret, jo dårligere lyd – og jo mindre stejlehed i filtret, jo dårligere holdbarhed i diskanthøjttaleren.

De seriøse fabrikanter bruger endda megen tid på at få kontrol med disse parametre.

Måske sidder du og tænker: “Fasefejl, hva’ er det nu liiiige det er for noget?”. Ja, det kan godt være lidt svært at forklare, men det influerer på lyden i negativ retning.

Lad os lave et lille forsøg: Bed din makker om at tale til dig – og mens hun gør det, så skal hun holde sine strakte hænder op ved siden af munden (lidt ligesom man gør, når man vil råbe). Det du nu hører er makkerens tale tilsat fasefejl – skabt af refleksioner fra håndfladerne.

Ned med hænderne. Op med hænderne. Ka’ du høre forskel?

Dem med meget forstand på denne slags sager, tænker nok nu, at den kom han godtnok noget nemt om ved. OK, OK, men kan I give mig en bedre illustration?

Til dig der lige nu sidder og læser dette: På grund af overgangs- og faseproblemer mellem enhederne, skabt af kabinettets forside, enhederne selv og delefilteret, er det bedst med kun én højttaler pr. kabinet (hvis den altså kan levere varen i form af fuldt frekvensområde). Og det er der faktisk nogle få der kan – men som sagt, en højttaler (kabinet, delefilter og enheder) vil altid være et kompromis.

– Hva’ si’r du? Er der tre enheder i dine højttalerkabinetter?

Jamen, ved du hvad, det skal du være ked af!

I en hjemmehøjttaler kan man generelt sige, at jo flere enheder, jo større problemer. Der FINDES flervejssystemer, der dur. Men der er langt imellem dem, og de er rasende dyre.

Det er da heller ikke nemt – så lad os hurtigt ile videre til kabinettet.

 

Lydpotten v/ Hans Grand
Bakkelyparken 42
8680 Ry
info@1hg.dk

www.hansgrand.dk
Du er her: HomeOm højttalereDelefilter