Dæmpningsfaktor

Se, en højttalermembran er monteret i et elastisk ophæng, hvor den kan svinge frem og tilbage, Nå, ja, det ved du jo selvfølgelig godt.

Men hvis jeg nu leder dine tanker hen på en gynge, du har sat til at svinge, så går der også for en højttaler et stykke tid, inden højttaleren står helt stille igen, når man afbryder tonen.

Dette kaldes egensvingninger, og disse er meget uønskede, da de vil tilføre lyden noget forkert lyd – det vi også kalder forvrængning.

Nu ved vi det.

Det næste er, at hvis man slår let på en (bas)højttaler, der ikke er forbundet til noget, siger den en lyd. Det gør den, fordi membranen sættes i svingninger. Afhængig af membranens vægt og størrelse og ophængets elasticitet, bliver det til en tone af en vis frekvens. Styrken er afhængig af, hvor hårdt du slår til membranen.

Hvis du nu kortslutter tilslutningspolerne på højttaleren, vil du erfare, at slår du med samme kraft som før, vil der næsten ikke fremkomme nogen tone. Det vil mere lyde, som slår du på et bræt, fordi membranen har svært ved at bevæge sig.

Årsag? Altså, det hele har noget med magneten på højttaleren og ham Ørsted at gøre – men det springer vi let og elegant hen over.


Højttalerens egensvingning uden og med kortslutning

Det er ønskværdigt at højttaleren IKKE har nogen egenlyd. Det har den (næsten) ikke, når den er kortsluttet. Nu kan vi jo ikke anbringe en kortslutning på højttaleren uden at forstærkeren går op i røg, men vi kan udnytte forstærkerens udgangsimpedans som en dynamisk vekselstrømskortslutning.
Resultatet er det samme og belønningen udebliver ikke – lyd bliver pludselig til god lyd, når det er forstærkeren, og ikke højttaleren, der bestemmer, hvordan membranen bevæger sig.

Lad os gå videre med ledningerne.

 

Lydpotten v/ Hans Grand
Bakkelyparken 42
8680 Ry
info@1hg.dk

www.hansgrand.dk
Du er her: HomeOm højttalereDæmpningsfaktor